Pridal-Odysse dag 2, 3 og 4

Dag  2  gik med at komme ombord på skibet, med to store kufferter på 26 kg og 16 kg. så ønsker man, at køen ikke er så lang, idet der ikke findes bagagevogne på San Diego Cruise Pier.
På den anden side er der kun 950 Pax, der skal om bord  på 10 timer og ikke 5000, så det skal nok gå. Folk er så flinke, hvad man ikke kunne være sikker på, når man kommer rullende med så meget bagage og endda en stok i den "3." hånd, gud ske lov var det tørre vejr.
Pludselig var man fremme i første position  "ikke ballet", men hvor en anden tog ansvaret for kufferterne, og så var det en helt anden sag.
Så var der bare papirerne, der skulle passe, og det gjorde de, så jeg stavrede af sted op ad landgangsbroen. Crystel Symphony lignede sig selv, Verdens smukkeste krydstogsskib, bygget af en svensker i Finland i 1995.
Efter at fået tildelt "Tender" nummer 8, og bevist, at man kan iføre sig redningsvest, var det tid at lade trosserne gå, og vinke farvel til San Diego.

Dag  3 gik med at komme til hægterne igen efter to anstrengende dage. Computeren skulle lige tilsluttes skibets router og prøves af. Det gik godt indtil den pludselig havde fået nok, lagde totalt af og gik i sort, som om den nægtede at tage strøm til sig, og så er der normalt ikke andet at gøre, end at smide den ud over rælingen, hvilket er forbudt, så den fik en gang "onslove" massage med the whole works, control-alt-delete og alle de øvrige taster på en gang. Det hjalp med denne gang tortur, og pludselig kom der lys i tingesten, så det blev muligt at overbevise den om, at det var for tidligt at sige stop. Så den accepterede en omgang mere. Nu kører den upåklageligt, sådan skal det gøres.
Aftenen afsluttedes med en "Pingvin Dinner", som jeg var for træt til at deltage i, så ingen Captains billeder denne gang.

Dag  4  var vi ude in the middle of nowhere in the Pacific Ocean, så jeg besluttede at gå til et enrichment kursus angående the "World of Islands" in the Pacific.
The young Doctor double xx fra western California havde tilsyneladende skrevet en afhandling om folkene på de polynesiske øer, hvori det påstås, at Europæerne havde tvangsbundet dem til øerne og påtvunget  dem at bruge moderne både, så staklerne havde glemt deres egen bådebygnings og navigations kultur. Det havde fået dem til at gøre oprør i 1970' erne, de ville tilbage til naturen og deres gamle kultur og dennes genvordigheder.
Sandheden er nok, at turismen (os) vi holder liv i disse mennesker, og er med til at give dem en fornuftig indkomst, ellers ville de være afhængige af naturens luner, og deres gamle kulturs genvordigheder, med stammefighter og intet, der kunne smage af medbestemmelses rettigheder.
Den unge generation kender intet til historie før 1970. Det er skræmmende i en landsdel som California.
Jeg valgte demonstrativt at vælge den slags "verdummeren" lektion fra, og gik op til mit Stateroom
og drak en flaske "veuve clicquot", som var en gave fra skibets Hotel Director.
Tænk hvad jeg kunne være kommet til at fortælle den stakkels unge naive californiske Doctor.
Skål !!

                                              Her er vi halvejs til Nuka Hiva fra San Diego

Den omtalte gave fra hotel Director Herbert Jæger (gule Enke på dansk)

Vores flotte skib Crystal Symphony

                                                                   En opgave for Ulrik

                         Hvad er det for nogle hvide spøgelser bag forkanten af vingen på en B-777

                                              Du må gerne kommentere fænomenet under siden!