Da det ikke blev til noget med Galapagos, tog jeg ind til selve byen Guayaquil. Det er Ecuadors største by 2,6 mill. indb. Det er en typisk spansk by med en kæmpe catedral - meget vigtigt - katolikker.
Jeg var så heldig at finde den forbindelsesledning - camera/computer - som jeg manglede.
Ingen af de store Sony - Samsung forretninger ville kendes ved, at de kunne skaffe en sådan ledning, men henviste bare til naboen, der heller ikke kunne.
Så til sidst gik jeg ned i de små snævre gader. Der var der en lille forretning, hvor der stod en lille dreng på 10-12 år bag disken. Jeg viste ham tilfældigvis "den forkerte ledning" . Han tog ledningen med ud i bagbutikken og kom smilende tilbage med "den rigtige ledning". Han "hablade" spaniol og jeg engelsk, men vi forstod hinanden. Lidt efter kom faderen ud i butikken og sagde "cinqo dollar" og så var den forretning gjort, en rigtig lille solstrålehistorie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar