Pridal-aventure: Pridal - Aventure dag 21 - 22

Pridal – Aventure dag 21 – 22 - 23.

Vi snød ”Neptun” denne gang. Han gav op, da han erfarede, at vores disposition gjorde det næsten umuligt for ham at fange os. Han er også sportsmand selv, so you cannot Win them all.

Tauranga, som vi nåede frem til i morges, er den hurtigst ekspanderende by i New Zealand. Den ligger i ”Bay of Plenty” lidt sydøst for Auckland. De har en stor Containerhavn, hvorfra der udskibes mælkeprodukter, kød, uld, træ og kiwifrugter.

I eftermiddags stod den på en ekskursion til ”Hobbiton” - Movie Set – Hobbitternes by plaseret på Alexanders spektakulære 1250 acre store sheep and beef farm, der ligger halvanden times buskørsel fra Tauranga.

Jeg har forsøgt at skildre denne by ved hjælp af billeder. Det er ikke rigtig lykkedes, blandt andet fordi Hobbiton er så overrendt, at alle står i kø for at komme i position til at tage billeder, selvom de i forvejen havde bestilt en såkaldt ”slottid” til med en turguide at passere igennem ”filmbyens anlæg af 39 Hobbit holes”.

Det er sådan et besøg, der kun give mening at gøre én gang, men ”that is it - never again”

Men da jeg, hverken har læst J.R.R. Tolkiens Books eller set de filmatiserede udgaver ”The Lord of the Rings Trilogy” eller ”The Hobbit Trilogy”, er jeg den forkerte til at anmelde disse film kulisser.

Det kedelige er bare, at jeg efter besøget i dag i Hobbiton, hverken har fået større viden (skotsk lavt talende Hobbiton guide) om Hobbitterne eller lyst til at bruge tid på at få udfyldt denne mangel i min uddannelse. Derfor konkluderer jeg at ekskursionen var et ”flob” for mig.

Dog var der en interessant historie om, hvordan forargelsen var stor, da den New Zealandske Army tilbød at udføre alle de store ”jord flytnings arbejder” som øvelse for soldaterne. Dette indebar blandt andet, anlæg af en 1500 m lang ny vej igennem besværligt terræn ned til Hobbiton.

I dag hvor pengene i kassen klirrer og hvor turisterne, og selv de lokale, vælter ind og betaler den opskruede pris på flere hundreder USD, for at komme med i køen til Hobbit hullerne, da er forargelsen ikke til at få øje på.

Selvfølgelig skal den New Zealandske Army ikke udkonkurrere de private entreprenører, men i dette tilfælde ville hele projektet være faldet til jorden, da mændene bag filmene ikke havde adgang til finansiering af anlæg af kulisserne i den størrelsesorden, som var nødvendige i dette tilfælde.

Først ”foolede” man skatteborgerne , så de naive turister, og så er der nogen, der påstår, at man kan ikke ”foole everybody all the time”, eller har jeg misforstået ”the Whole Thing”?