Crystal Symphony

Crystal  Symphony
"CrySe" i Sydney Harbor

søndag den 4. december 2016

Pridal Odysse dag 9 Nuku Hiva.

Nuku Hiva !
Første landgang på denne Odysse. Det var ved at være på tide, så selv et gudsforladt sted som "the Marquesas Islands" kunne bruges.
I henhold til "Henua Enata" betyder Marquesas  "land of Men". Det lyder meget rigtigt, for normale kvinder ville løbe skrigende bort, hvis de kunne slippe levende væk fra denne yderst isolerede øgruppe. Der er ca 20 øer i øgruppen, hvoraf Nuku Hiva er den absolut største. Der bor, når der er flest, op til 10 tusinde mennesker på disse øer, hvoraf 2000 alene på Nuku Hiva. Det usikre befolkningstal skyldes, at de ikke er stavnsbundne, men benytter chancen til at slippe væk fra stedet, når lejlighed og økonomi tillader dette.
Nå nu har jeg vist skrevet mere end, jeg kan dokumentere med en times selvsyn på Nuku Hiva. Derfor er jeg afhængig af journalister, der arbejder for forskellige nyhedsbureauer, men jeg har fået indtrykket af, at det godt kan være nær sandheden.
Altså ikke noget "Bali Hai" her, men hard work,  hvis du vil overleve!
Området hører til fransk Polynesien.


Nuku Hiva set på afstand


mere afstand



Den beboelige korte kyststrækning er optaget som en "Måge koloni"


Ikke frodige grønne øer, men nærmest gråligt


Folk er ved at gå i bådene


Hov er de ved at stjæle min båd nr 8


Selfie stokken virker


Ja nu er det alvor med båd nr 8


Der strøg den livline


ned på båddæk 4 sal oven vandet


Rart med et kort hvis jeg skulle blive lost


Det er nu en hyggelig veranda at forlade til fordel for What


godt med navneskilte på øerne


Hvem kan slå Helle Thorning i Selfie konkurrencen?


Jeg kan lige nå det


Master har snor "CrySe"


Billederne fra Landgangen mangler desværre.
Jeg har en masse undskyldninger, som skulle forklare dette :

1)     Min Selfie stok løb tilsyneladende tør for strøm.
2)     Båd nr 8 var overfyldt med "gamle mennesker" med kørestole og stok, som jeg selv.
        Vi havde rigeligt med at holde balancen, når Moby Dick en gang imellem puffede til båden.
3)     Bådens vinduer duggede hurtigt til, så  at  man ikke kunne fotografere igennem dem.
4)     Selv om vi ved landgangs trappen blev modtaget af  det lokale Jazz orkester,
        fandt jeg hurtigt ud af, at folk køede op for at komme tilbage til skibet.
        Der var manglende toiletfaciliteter, og bænke til at sidde på var der rift om.
        Jeg sneg mig over i køen tilbage til skibet, og var heldig (fræk).
        kom tilbage til  vores eget  lille paradis om bord på "CrySe", inden for 1 time.

Derfor er min bedømmelse af Nuku Hivas heller ikke særligt dækkende - overfladsindtryk.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar