Crystal Symphony

Crystal  Symphony
"CrySe" i Sydney Harbor

lørdag den 7. februar 2015

Easter Island

Easter Island  -  Rapa Nui ?

Den Hollandske Commodore Jacob Roggeveen fik ved et tilfælde øje på øen påske søndag 1722, derfor gav han den navnet Easter Island.
Han noterede, at det var nogle bemærkelsesværdige høje sten figurer, som fik dem til at undre sig og måske føle sig lidt usikre. Det resulterede i, at de skød på de indfødte, hvorved de dræbte et dusin og efterlod en del sårede, for derefter at fortsætte ekspeditionen videre ud over det store Stillehav.
I 1774 skrev Captain Cook i sin journal, at han ikke troede, at nogen nation nogensinde ville konkurrere om æren af at have opdaget Easter Island, idet der næppe var nogen ø i verdens have, der tilbød mindre forfriskninger til søfolk end den gjorde!
Nu har Chile overtaget ansvaret for Easter Island. USA har bygget en lufthavn med en lang landingsbane på øen. Den skulle de bruge, hvis ”Rumfærgen” fik problemer, mens den befandt sig over dette område. Nu er den meget anvendelig til at trække turister til Easter Island.
Populationen  (5.761 indbyggere) voker nu igen, og der er begyndt at opstå arbejdsmuligheder for de unge, så optimismen breder sig.
Vores besøg var selvfølgeligt også meget populært, det giver ekstra USD i kassen, og så er det en stor afveksling fra den daglige rutine.
Når der kommer et stort krydstogtsskib, er det altid spændende, om turisterne kommer i land. Havet omkring Easter Island er plaget af store dønninger, der bevirker, at det nogle gange er umuligt at få turisterne fra skibssiden over i skibets tenderer, som skal sejle dem ind til Hanga Roa’s lille havnemole.
Hanga Roa er ”byen” på Easter Island, og det er her man bor. Der er selvfølgelig ikke råd til at bygge en stor krydstogts pier, medmindre der igen kommer en ”gave onkel”, som ved anlægget af lufthavnen.
Alle historierne om, hvordan de oprindelige indbyggere – Rapa Nui – fik rejst disse kæmpe sten figurer (den største vejer ca. 80 tons), skal jeg lade ligge. Mange teorier har været afprøvet, og nogle virker på nogle af figurerne, men ikke på dem alle, så den endelige sandhed har man ikke fundet!
Der var problemer med skibets arrangerede ture, de var simpelthen for tight bookede, så nogle måtte aflyses blandt andre min. Jeg hyrede derfor en af de lokale ”taxier”.  Jeg nåede faktisk øen rundt og fik set alle turist stederne: Hanga Roa, Talhal, Orongo, Tongariki og Anakena, så det endte med at være en fordel.


                             Det er det vi kommer for at se

                               Crys-Se   Tender nummer 2

                             Sådan så deres øjne oprindeligt 
                                  og måske dem selv ?
                             Vulcan med crater lake

                            Crys-Se - Hanga Roa - Airport
                                   min Taxi og  Crys-Se   
                              der græsser heste og køer her
                               Moai'er til parade her
                                     " Overdommeren "

                                          15 stk. er mødt op
                            og så alle turisterne "uorden"

                             næsten alle havde glemt "hatten"
                                    Det giver straffepoint
                                        "sidedommeren"
                                 men godkendt alligevel
                                  Rapa Nui  boplads
                                         folkefest med dans
  




                             Farvel  "de vender ryggen til "
                                    men ikke allesammen

                            Crys-Se  havde fået selskab




Ingen kommentarer:

Send en kommentar