Crystal Symphony

Crystal  Symphony
"CrySe" i Sydney Harbor

fredag den 13. februar 2015

Haiti

Tahiti – Papeete !

I 1769 sejlede Captain James Cook sit skib ”Endeavor” ind i Matavai Bay på Tahiti , hvor han blev meget betaget af et enligt træ med store rød-orange blomster . Træet stod på toppen af en ”Hill”, som han navngav One Tree Hill Point og det kom senere til at fungere som et navigations landemærke. Træet er for længst forsvundet, men fra udsigtspunktet får man stadig et imponerende panoramisk blik ud over øen Mooréa – Månesøen frit oversat. Captain James Cook var udsendt fra London for at observere en ”Venus Passage” tværs over Solen. Timingen af denne passage skulle give astronomerne relevant viden om afstandene i Solens planetsystem. Inspireret heraf benyttede han lejligheden til at udstyre et andet panoramisk udsigtspunkt med navnet Venus Point. Desuden navngav han hele ø gruppen omkring Tahiti ”The Society Islands” på grund af deres storfamilie lignende beliggenhed. Turistmæssigt er det Captain Bligh, der ”kun” var løjtnant på dette tidspunkt, men fungerende som captain, som sammen med Fletcher Christian har skabt historien ”Mytteriet på Bounty” og dermed inspireret filmselskaberne til at lave hele 3 film om dette drama. Disse film har givet fantisk reklame til Haiti. I øvrigt var Captain Bligh med i Slaget på Reden i Copenhagen, hvor han sammen med Admiral Nelson var med til ”overse” øverstbefalende Admiral Parker’s ordre om at trække sig tilbage. National Geografic Society har i 1960’erne rejst et monument for den berømte Captain Bligh , der står i vejsiden i udkanten af byen under et ”breadfruit tree”. I ”koloni” dagene i 1842 endte Tahiti som et fransk protectorat efter strid med englænderne herom. Hele området French Polynesien administreres i dag fra Papeete, det består af 118 øer og atoller spredt ud over et areal på størrelse med Vesteuropa, der bor kun ca. 270.000 indbyggere i dette område. Det har en status i Frankrig, der minder om Grønlands i det danske system. De er repræsenteret i det franske parlament med 2 medlemmer og nyder ellers udbredt selvstyre. Der bor ca. 26.000 indbyggere i Papeete. ”Pape–ete” betyder ”what a basket” på lokalsproget Maleren Paul Gauguin og forfattere som Melville,Stevenson, Jack London, Sommerset Maugham og James Norman Hall har alle været med til at sætte Tahiti på landkortet, så den lille ø i dag er blevet en stort turistattraktion. James Norman Hall skrev bogen om Mytteriet på Bounty, uden at den fik nogen særlig succes. Det var filmversionerne, der satte gang i historien.
 


  
Vores Pier
Home of  James Norman Hall                                                               
Forfatter af  bogen Mytteriet på Bounty                                                          







 Moorea
 Clark Gable



 Haity med vedhæng

 Marlon Brando  minde på  Point Venus


 De var stolte af deres  Waterfall

 Bread Fruit Tree

 Med rigtige strømforhold står vandet op som en geysier og "larmer"

 One tree hill  "once"

2 kommentarer:

  1. Du kan snart starte dit eget Wikipedia... meget informativt....
    ses

    SvarSlet
  2. Kære Jens
    Tak for de udførlige beskrivelser, meget spændende, at følge. Glæder mig til næste kapitel, indtil da, god vind :) Kærligst Vibeke

    SvarSlet