Crystal Symphony

Crystal  Symphony
"CrySe" i Sydney Harbor

mandag den 9. februar 2015

Pitcairn

Pitcairn

Da vi ikke kunne komme til øen Pitcairn, kom den til os. Der bor 46 mennesker på øen og af dem havde 35 sat sig i deres ”longboat”, for at besøge os. 2 af dem, der blev tilbage på øen, var over 85 år. De beklagede, men måtte konstatere, at dønningerne lige udenfor deres lille havnemole var for høje til deres ”mobilitet”. Vi tilbød heller ikke vores ”tenderer”, da selv de ville have besvær med at komme ”uskadt” ind i havnen, så deres ”longboat” måtte klare ærterne alene.
De fik lov at sætte nogle boder op i vores hall på skibet, så de kunne forsøge at sælge deres ”håndarbejde” fra Adamstown Pitcairn. Desuden afholdt de 2 lektioner, omhandlende alt hvad man kan komme udfor på øen. Da de er en af UK sidste kolonier, fik de en masse spørgsmål om, hvordan de klarede sig overfor EU, som UK er medlem af. Ligeledes om de fik økonomisk støtte som et u-lands område!
De havde komponeret en farvel takkesang, som de meget professionelt sang for os. Tilsyneladende er de godt trænede i at synge sammen – det lød godt. Efter at de var kommet godt ombord i deres ”longboat” , sammen med en del forsyninger, som vi havde haft med til dem fra Lima, og de var kommet på vej til deres lille havnemole, startede vi motorerne og hev ankeret op. Derefter fik de ”what a wonderful world this is” med Louis Armstrong og company. Til sidst gav Skipper en æresrunde rundt om øen (større er den ikke) og et lille trut i hornet. Det var en vellykket dag for begge parter  skulle jeg mene.
For resten hvis I har læst sidste indlæg, kan jeg bare sige, at astronauten Tom Jones lykkedes tidlig søndag morgen. Kl 0505 som han havde forudsagt så vi ”rumstationen” komme farende tværs over himlen, lige gennem stjernebilledet ”Sydkorset”. Som ekstra nummer fik vi en højere flyvende satellit, som forsøgte at indhente rumstationen.



                                      En "meget" lille ø
                                      Bounty Bay
                                         Adamstown
                              den lille havnemole
                                       35 af 46 mulige

                         min terasse ud for mulig ny havnemole
                                        der handles

                            folk i baggrunden er "Pitcairnere"
                              Borgmester-Govenor-Judge
veltalende som en politiker der skal penge
Pitcairns El-ekspert , der vidste alt om øen 
                                Pitcairn's  "longboat"
Tilskuer og bedrevidende
                            cruise-director liner sangkoret op
"øvrigheden" om ikke kollektiv?

Plads til forsyningerne i "longboat"

de sang godt
                          farvel igemmem en beskidt skibsrude
                           vejen fra molen til Adamstown

Den virkelige Fletcher Christian ved man ikke så meget om, bortset fra rygter. Halvdelen af efterkommerne på Pitcairn har Christian i deres navn, så han må have gjort det meget godt.
Derimod ved vi jo alt om Clark Gable, Marlon Brando og Mel Gibson, som alle i 3 forskellige film har forsøgt, at gengive Fletcher Christian som charmetrold og mytterist!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar