Pridal-aventure: Pridal - Aventur dag 64

Rabaul Papua New Guinea dag 64

Først lidt orientering om Rabaul. Jeg havde egentlig tænkt mig at udnævne den til et lydbillede af dens navn, nemlig noget værre baul. Det er nok ikke helt retfærdigt. Den har ca. 8000 indbyggere i dag. De lever på kanten af vulkanen Mt. Tavurvur, der sidst ødelagde det meste af byen i1994.

Historisk var Rabaul et meget vigtigt punkt for Japanerne under WW2. Det var her den Japanske Stor Admiral Yamamoto havde sin førerbunker, som commander in chief of the Japanese Imperial Navy. Alle husker ham som strategen bag Pearl Harbor.

Bunkeren er i dag et lille, men interessant museum, som blev delvist genopbygget i 1940’rne, for derefter at brænde af i 1993 og blive ødelagt af jordskælvet i 1994.

Yamamoto havde bygget tunneller i området. En af disse blev ”foret” med en række skibe, og kom på den måde til at virke som et fort, med udstyr og depot til forsvarerne.

I Kokopo besøgte vi et slags War & Cultural Museum, som en englænder havde samlet. Det mindede mest om en Skrot samle plads, men gør ikke de fleste museer det?

Så var det samlepladsen for de faldne soldater, det gjaldt. Et kæmpe mindesmærke og et cemetery for de faldne ANZAC soldater.

Der bliver desværre ikke nogen ”Fire Dance” for mig i aften. Jeg bliver på skibet og slapper af efter den gang Papua ”veje” og Japanske minibusser. Den kombination er deadly. Vejene er fyldt med huller på en halv meters dybde. Officielt er der venstrekørsel, men man kører der hvor hullerne er mindst dybe. Så regnede det, og minibussens eneste aircondition er at åbne vinduerne og blive våd. Det var en hurtig beskrivelse af, hvad en Papua-vej (junglesti) er. Af en eller anden grund holdt ryggen. Kineseren ved siden af mig havde fundet en metode, han rejste sig i ”stigbøjlerne” hver gang han fik øje på et nyt hul. Han stod op i næsten 4 timer, som køreturen varede i alt. Jeg brugte min stok til at afdæmpe stødene, hver gang støddæmperne (hvis der overhovedet var nogen) gik i bund. Jeg sagde også, at det var Japsernes hævn efter nederlaget i 1945, so keep smiling.

I øvrigt Guiderne (nuller) var elendige. De vidste intet, når man spurgte, hvor vi var på vej hen. Informationer om samfundet var også ”en by i Sibirien”. De er simpelthen ikke parate til at modtage turister og hvad dermed følger.