Dunedin New
Zealand dag 48
Vi fik lidt
af en overraskelse i Stewart Island. Ved middagstid blæste det pludseligt op,
der blev målt 55 knob i vindstødene. Det var meget mere end Wx prognoserne
antydede. Jeg gik i land midt på formiddagen. Det var meget begrænset, hvad de
havde at fremvise i landsbyen. Jeg tog ikke på ekskursion ud i reservaterne, så
jeg var tilbage på CrySy før middag. Da jeg kom ombord annoncerede Master, at
det var usikkert at gå i land på grund af vindstødene, så al landgang hermed
var stoppet. Vejrprognoserne havde svigtet, så nu gjaldt det om, at få gæsterne
og Tenderne ombord igen. Det var tydeligt at se, hvilken helmsmand der havde
fat i Tenderen, og hvilken helmsmand Tenderen havde fat i. Det var betryggende for mig at se, at min
helmsmand på Tender nr. 8 manøvrerede Tenderen i stormvejr, som han aldrig
havde lavet andet, hvorimod helmsmanden i Tender nr. 10 bankede Tenderen ind i
CrySy adskillige gange, som var det første gang han havde fået jobbet som
helmsmand. Selvfølgelig kan nogen have en offday, men her virkede det som den
forkerte mand til det job. Gæsterne kom forholdsvist nemt ombord, fordi det var
stormbølger og ikke dønninger, det drejede sig om
Det var
spændende at se, hvordan de fik Tenderne ombord, efter at alle gæsterne var
redede. Master lagde det store skib lidt på tværs af vinde. Derved blev der så
megen læ på den ene side, at vi kunne hive Tenderne op på denne side. Derefter
samme procedure for den anden side.
Ved denne
manøvre hælder skibet adskillige grader, så master havde advaret gæsterne om,
at det var ganske normalt, at vi krængede lidt uden at vippe tilbage. Skibet er
stabilt selv ved mange graders krængning.
Det var
absolut den største oplevelse på dette krydstogt. Besætningen kan deres kram
selv i stressede situationer. Jeg har stor respekt for de gutter, der sad på
toppen af Tenderne og fastgjorde beslagene på stålvejrene til CrySy’ s
hejseværk, selvom Master ved hjælp af ”læ” havde reduceret vindhastigheden til
måske 25 knob. Alt bevægede sig, og var vådt og glat. Disse beslag, der skal
fastgøres, vejer måske 20 kg, så der er ikke plads til forkerte bevægelser, så
river de let manden overbord. Selvom de har livliner på, kan der opstå meget
farlige situationer, hvis de mister fodfæstet. Det var imponerende at se, at denne
internationale besætning havde fået en sådan træning, at de fungerede som et
professionelt Team. Det er derfor, at Master er ”Mester” og kan tillade sig at
sige: ”Sådan drenge, sådan skal det gøres”
I morges
vågnede vi op i Port Chalmers, Dunedin ’s container – og krydstogtshavn. Den ligger
godt i læ i den yderste del af den lange fjord indtil Dunedin. Egentlig er
navnet Dunedin gammelt skotsk og betyder Edinburgh.
Byen har en
lang historie. Det er især 3 epoker, der har haft indflydelse på byens
udvikling.
Første epoke
var lige efter, at en gruppe skotter omkring 1850 var landet på stedet og
begyndt at opbygge en by. En af emigranterne fandt en guldklump i nærheden. Det
bevirkede en indvandring af ”guldgravere”. Nogle få blev rige, men de fleste
måtte hurtigt i gang med noget andet for at overleve. Indvandringen var så
stor, at Dunedin i en lang periode var New Zealands største by. I dag bor der
ca. 130.000 mennesker i Dunedin, og den er faldet til nr. 6 på ranglisten.
Anden epoke
var lige efter 2. Verdenskrig, hvor USA oprettede en base i Dunedin, så de
kunne understøtte deres interesser i Antarktisk. Der var behov for både en
Luftbase og en flådebase. Det gav arbejdspladser og udvikling. I dag er begge
baser lukkede.
Tredje epoke
startede efter at Amerikanerne var rejst. Man havde fået noget nyt ”know how”.
Dunedin var i sin tid den første by i NZ, der havde investeret i et Universitet.
Det udvidede man på flere områder. Samtidig tilbød man højt kvalificerende
uddannelser til både NZ ’r og andre studenter fra hele Verden. I dag har man
ca. 20.000 studerende, hvoraf de fleste er udlændinge. I højsæsonen er der
næsten 130.000 bosat i Dunedin.
uden for bugten
Vejret bedres en snule udenfor bugten
Dunedin
Port Chalmers
Ikke helt lyst
Vores konkurrent til Pier pladsen
Der er ikke meget tilovers
Når der skal være plads til den lille Tugboat
Dunedins overdækkede Stadion - 30.000
Rugby nærmest
Maori Woman
Maori Mand
Så er der fred
Dunedin for enden af fjorden
Mere Dunedin
endnu mere
Roller skates downhill ?
Balowin Street
Verdens Stejleste
Ja nemlig
Indgangen
Flotte gamle træer
Endnu et flot træ
Blomsterafdelingen
Ælde stråler ud af denne fyr
Væksthus
Chokolade - Sydney - Hobart - Dunedin
Ok så kom der lidt spænding.. vildt at Voldborg ikke kan finde ud af det bare fordi det er på undersiden..........
SvarSlet