Pridal-aventure: Pridal - Aventure dag 48

Dunedin New Zealand dag 48

Vi fik lidt af en overraskelse i Stewart Island. Ved middagstid blæste det pludseligt op, der blev målt 55 knob i vindstødene. Det var meget mere end Wx prognoserne antydede. Jeg gik i land midt på formiddagen. Det var meget begrænset, hvad de havde at fremvise i landsbyen. Jeg tog ikke på ekskursion ud i reservaterne, så jeg var tilbage på CrySy før middag. Da jeg kom ombord annoncerede Master, at det var usikkert at gå i land på grund af vindstødene, så al landgang hermed var stoppet. Vejrprognoserne havde svigtet, så nu gjaldt det om, at få gæsterne og Tenderne ombord igen. Det var tydeligt at se, hvilken helmsmand der havde fat i Tenderen, og hvilken helmsmand Tenderen havde fat i. Det var betryggende for mig at se, at min helmsmand på Tender nr. 8 manøvrerede Tenderen i stormvejr, som han aldrig havde lavet andet, hvorimod helmsmanden i Tender nr. 10 bankede Tenderen ind i CrySy adskillige gange, som var det første gang han havde fået jobbet som helmsmand. Selvfølgelig kan nogen have en offday, men her virkede det som den forkerte mand til det job. Gæsterne kom forholdsvist nemt ombord, fordi det var stormbølger og ikke dønninger, det drejede sig om

Det var spændende at se, hvordan de fik Tenderne ombord, efter at alle gæsterne var redede. Master lagde det store skib lidt på tværs af vinde. Derved blev der så megen læ på den ene side, at vi kunne hive Tenderne op på denne side. Derefter samme procedure for den anden side.

Ved denne manøvre hælder skibet adskillige grader, så master havde advaret gæsterne om, at det var ganske normalt, at vi krængede lidt uden at vippe tilbage. Skibet er stabilt selv ved mange graders krængning.

Det var absolut den største oplevelse på dette krydstogt. Besætningen kan deres kram selv i stressede situationer. Jeg har stor respekt for de gutter, der sad på toppen af Tenderne og fastgjorde beslagene på stålvejrene til CrySy’ s hejseværk, selvom Master ved hjælp af ”læ” havde reduceret vindhastigheden til måske 25 knob. Alt bevægede sig, og var vådt og glat. Disse beslag, der skal fastgøres, vejer måske 20 kg, så der er ikke plads til forkerte bevægelser, så river de let manden overbord. Selvom de har livliner på, kan der opstå meget farlige situationer, hvis de mister fodfæstet. Det var imponerende at se, at denne internationale besætning havde fået en sådan træning, at de fungerede som et professionelt Team. Det er derfor, at Master er ”Mester” og kan tillade sig at sige: ”Sådan drenge, sådan skal det gøres”

I morges vågnede vi op i Port Chalmers, Dunedin ’s container – og krydstogtshavn. Den ligger godt i læ i den yderste del af den lange fjord indtil Dunedin. Egentlig er navnet Dunedin gammelt skotsk og betyder Edinburgh.

Byen har en lang historie. Det er især 3 epoker, der har haft indflydelse på byens udvikling.

Første epoke var lige efter, at en gruppe skotter omkring 1850 var landet på stedet og begyndt at opbygge en by. En af emigranterne fandt en guldklump i nærheden. Det bevirkede en indvandring af ”guldgravere”. Nogle få blev rige, men de fleste måtte hurtigt i gang med noget andet for at overleve. Indvandringen var så stor, at Dunedin i en lang periode var New Zealands største by. I dag bor der ca. 130.000 mennesker i Dunedin, og den er faldet til nr. 6 på ranglisten.

Anden epoke var lige efter 2. Verdenskrig, hvor USA oprettede en base i Dunedin, så de kunne understøtte deres interesser i Antarktisk. Der var behov for både en Luftbase og en flådebase. Det gav arbejdspladser og udvikling. I dag er begge baser lukkede.

Tredje epoke startede efter at Amerikanerne var rejst. Man havde fået noget nyt ”know how”. Dunedin var i sin tid den første by i NZ, der havde investeret i et Universitet. Det udvidede man på flere områder. Samtidig tilbød man højt kvalificerende uddannelser til både NZ ’r og andre studenter fra hele Verden. I dag har man ca. 20.000 studerende, hvoraf de fleste er udlændinge. I højsæsonen er der næsten 130.000 bosat i Dunedin.