Crystal Symphony

Crystal  Symphony
"CrySe" i Sydney Harbor

mandag den 23. januar 2017

Pridal - Aventure dag 58 - 59 - 60


Heading for Hamilton Island Australia dag  58 - 59 - 60

Dag 58 og 59 var dage til søs, hvor Enrichment programmerne blomstrede, nogen gode – nogen mindre gode. Vejret var blæsende, overskyet og regnfuldt, så der var kunder i butikken til lektorerne.
Dag 60 havde jeg bestilt en Luxuskatamaran tur til ”The Great barrier Reef”. Det var en 7 timers tur. 2 timers hurtig sejlads til the pontoon of Hardy Reef, hvorfra man kunne opleve koralrevet på mange forskellige måder. Jeg valgte en slags submarine metode, hvor vi i ro og mag sejlede undervands forbi de enkelte koralrev. Vores ”Rev guide” gav os en historie om, at revets koraller for langt de flestes vedkommende var gråhvide, de farvestrålende koralrev passede ikke i virkeligheden.
Mod sædvane holdt jeg min kæft, jeg kunne se, at korallerne var ved at smuldre, og at det kun var hovedstrukturen i koralskellettet vi så, samtidig var alle de mange farvestrålende fisk, som vi så, et resultat af vores submarines tilstedeværelse, det var den, som de fulgte. De havde for længst opgivet de døde koraller i revet. Det er synd, at man sender en ung studerende ud med, sådanne informationer, bare for at holde gang i turistbesøget til pontonen.
Investeringen skal hjem før folk opdager, at det hele er et stort fupnummer, hvor fiske koncentrationen skyldes regelmæssig fodring, Folk vil så gerne tro, at den unge idealistiske studerende giver sit liv til at redde ”The Great Barrier Reef”, det er jo fredet. Men en stor del af  det lange rev er nok for længst afgået ved døden. Vi må håbe, at der, uden for turismens rækkevidde, er opstået nye vækstgårde for koralrev, og at de ikke bliver opdaget foreløbigt.
Jeg opgav snorkleriet, da jeg hoster lidt en gang imellem, og det er besværligt med maske og mundstykke i så tilfælde.

Pludselig lød kommandoen ”oprydning på pontonen” det er blæst op, så alle løse ting skal fastgøres, så intet ryger udenbords og forurener revet. Samtidig meddeles det, at der er afgang om en halv time. Det anbefales, at gå ned i baren og købe søsygetabletter, da det bliver 2 timers sejlbåds med høj søgang, og katamaranen er jo ikke Crystal Symphony. Disse søsygetabletter koster 2$ stykket.
Vi kom godt af sted. Tilsyneladende tog Juniorkaptajnen ikke hensyn til noget som helst. Han opererede efter devisen, den korteste distance mellem to punkter er en lige linje, så giv fanden i windretning og dønninger. Hvis det havde været muligt ville han nok have demonstreret et helt rul, en gang imellem. Gashåndtaget havde bare en stilling fuld fart helt til stoppet. Katamaranen var heldigvis af nyere dato, så den klarede mosten. Til stor fortrydelse for den "unge herre" lykkedes det ikke at gøre folk søsyge eller at få dem til at købe flere søsygetabletter, i de 2 timer det varede. Vi er ligesom trænede til søgang, når vi sejler i vores Tendere, der ligeledes kan rulle meget. Jeg tror ikke, der var nogen, der værdige den ”unge herre” et blik, da de gik fra borde.


 2 dage fra Sydney til Hamilton Island
 øgruppen WhitSunday = Pinseøerne?
 Det var ikke et sted jeg ville drømme om
Sådan ser pontonen på Great Barrier Reef ud




Ingen kommentarer:

Send en kommentar